Hvad koster det at skifte folien i en swimmingpool?

Folien eller lineren er en vandtæt dug – oftest fremstillet i PVC eller vinyl – som monteres i swimmingpoolen for at sikre, at den er tæt. Folien dækker hele poolens indvendige overflade og fås i mange farver og mønstre, så du kan tilpasse poolens udseende til dine ønsker. Nogle vælger endda 3D-effekter eller skridsikre overflader.

Selvom folien har en lang levetid, så skal den skiftes på et tidspunkt. I denne artikel kigger vi nærmere på, hvad en liner er, hvorfor den skal skiftes, og hvad du skal være opmærksom på, når tiden er inde.

Hvor længe holder en poolliner?

En standard liner holder typisk mellem 8 og 15 år, afhængig af:

  • kvaliteten på foliematerialet

  • solens UV-påvirkning

  • vandets kemiske balance

  • hvordan poolen er brugt og vedligeholdt

Brugen af poolen har stor betydning for, hvor hurtigt folien bliver slidt. Bruger du poolen året rundt eller har du en udendørs pool uden overdækning, så vil folien typisk blive slidt hurtigere.

Hvad er tegnene på, at folien bør udskiftes?

Der er flere typiske tegn på, at det er tid til at skifte lineren i din swimmingpool:

  • Revner eller huller i folien gør, at vandet kan trænge ind bag ved folien og dermed gøre skade på den støbte overflade. Samtidig betyder revner eller utætheder også, at swimmingpoolen kan tabe vand.

  • Misfarvninger eller falmning, især på soludsatte flader, får folien og dermed hele swimmingpoolen til at se brugt og gammel ud. Fordelen ved et støbt swimmingpool er, at det er muligt at skifte folien og dermed give swimmingpoolen et helt nyt udtryk.

  • Bobler eller luftlommer, hvor folien har sluppet underlaget, er også et meget typisk tegn på, at det er tid til at få skiftet folien. En udposet folie er meget mere udsat for skader og potentielle revner og utætheder.

  • En utæt pool, hvor vandstanden falder uden synlig grund, kan være et synligt bevis for, at folien i poolen er utæt og skal skiftes.

Hvis du oplever én eller flere af disse problemer, kan det være nødvendigt at kontakte en fagmand og få vurderet tilstanden af din folie.

Eksempel på en løs folie i swimmingpoolen

Bliv klogere på, hvordan vi kan hjælpe med at skifte folien i din swimmingpool.

Sådan foregår en udskiftning af poolfolie

Udskiftning af en liner sker typisk i følgende trin:

  • Poolen tømmes for vand

  • Den gamle liner fjernes og bund/kanter renses

  • Eventuelle reparationer i bunden udføres

  • En ny liner tilpasses og monteres

  • Poolen fyldes langsomt med vand samtidig med udjævning af folien

Selvom nogle forsøger sig med gør-det-selv, anbefales det klart at få en professionel til at stå for udskiftningen – det sikrer både korrekt montering og holdbarhed.

Hvad koster det at skifte liner i pool?

Prisen for udskiftning af poolliner afhænger af flere faktorer:

  • Størrelse og form på poolen

  • Type og kvalitet af den nye folie - se nogle af mulighederne her.

  • Eventuelt forarbejde (rengøring, bundreparation osv.)

Vi har udarbejdet en formular, som du kan udfylde med oplysninger om din swimmingpool, så sender vi dig helt uforpligtende en pris på udskiftning af folien.

Få et tilbud på udskiftning af folien i din swimmingpool.

Udskiftning af folien i en swimmingpool

Sådan forlænger du levetiden på din poolliner

Vil du have mest muligt ud af din liner, så følg disse råd:

  • Hold korrekt pH og klorniveau

  • Dæk poolen til om vinteren

  • Undgå skarpe genstande i poolen

  • Rengør lineren regelmæssigt med skånsomme midler

Skal du have ny liner i poolen?

Hvis din pool begynder at vise tegn på slitage, eller du bare vil give den et nyt udseende, så kan udskiftning af lineren være den rigtige løsning. En professionelt monteret liner sikrer både lang holdbarhed, høj komfort og flot finish.

Ofte stillede spørgsmål om poolfolie

  • Normalt 1-3 dage afhængigt af poolens størrelse og omfanget af arbejdet.

  • Det er muligt, men det kræver milde temperaturer og tørvejr – ellers anbefales foråret.

  • Ja, mørke liner absorberer mere varme og kan øge vandets temperatur med et par grader.

Har du andre spørgsmål om folien i din swimmingpool, så er du velkommen til at kontakte os.

Næste
Næste

Saltvandspool - Forstå LSI indexet (Langelier Saturation Index)